Jeg kommer oprindeligt fra underholdningsbranchen, hvor jeg i rigtigt mange år har arbejdet som Produktionsleder, Produktionschef og Line producer på TV, film, musik og mode. De sidste 20 år har jeg lavet nogle af de største TV-shows i Danmark, og har i 2022 lavet “Julehjertets Hemmelighed” julekalender til DR, og en lille miniserie i samme univers der blev sendt i påsken 2023. Her i den sidste halvdel af 2023 har jeg arbejdet med at lave 3 store indsamlingsshows til “Knæk Cancer – Et show for sagen” til TV2.
I hele mit liv, er jeg blevet opfordret til at arbejde med mine healende hænder, men jeg har aldrig fundet en behandlingsform, der passede til mig og mit liv. Et tilfældigt møde startede det hele og førte mig til den første uddannelse, nemlig ALT-uddannelsen hos Fulcrum institute.
ALT – Naturlig AnsigtsLøftningsTeknik ramte præcis det, jeg længe havde søgt efter, en blid og meningsfyldt behandling, som kan gå langt dybere end man først tror, med de mest fantastiske resultater. Og det stopper ikke her, for jeg har efterfølgende også uddannet mig som organmassør og bindevævsmassør, da jeg syntes det er utrolig spændende hvad man med blive teknikker kan gøre en enorm forskel. Organerne i vores krop er hele det maskineri, som får os til at leve og udkomme hver dag, uden at vi egentlig gør andet end at bevæge og fylde mad og drikke ind i vores system. Bindevævet binder al væv sammen i hele vores krop, og kan afspænde de fleste spændinger både i organer, muskler og i resten af kroppen.
Jeg har også taget uddannelsen som fødselsterapeut (Doula), med Meyermetoden og Rebozo som et ekstra ben i denne uddannelse.
Som fødsels terapeut, Kranio sakral terapeut og organ terapeut har jeg et mål om at kunne behandle spædbørn og deres mødre. Mange små nyfødte har problemer med tarmene og fordøjelsen, og ved enkelte greb kan jeg lette disse problematikker. Jeg har haft de dejligste oplevelser på netop dette område.
Pt. er jeg over halvvejs i min uddannelsen som Kranio Sakral Terapeut (KST), som virkelig har sat skub i min bevidsthed omkring, hvad der skal til for at helbrede en stor del at de skavanker vi alle går rundt med i dagligdagen. Det er været, og er stadig, en kæmpe øjenåbner, som jeg glæder mig helt vildt til at arbejde med. Jeg er færdig med hele grunduddannelsen i oktober 2023, og til sensommer 2024 bliver jeg certificeret KST terapeut.
I min hverdag oplever jeg rigtig mange mennesker, stresse rundt og kæmpe med en del skavanker. Mit mål er at gøre hver dag til den bedste dag for alle disse mennesker. Give dem en oplevelse af total afslapning, mens jeg afspænder rettere kroppen op, samt forynger deres ansigt, eller sørger for at de ikke går rundt med hovedpine, mavesmerter, sure opstød, smerter i knæ, lænd eller skulder eller hvad de nu kæmper med.
Disse behandlingsformer kan gøre noget rigtig godt for alle mennesker uanset køn og alder.
Alle behandlinger giver mig rigtig meget glæde og energi. Derfor har jeg droslet lidt ned for mit arbejde i TV/FILM-branchen, og behandler nu både formiddage og eftermiddage efter aftale.