Hvad er bindevæv?

Bindevæv er som ordet indikerer, det væv der forbinder alt i kroppen. De sidste 20 år har forskningen vist at spændinger ikke sidder i musklerne, men i bindevævet. Bindevævet omgiver alle vores muskler, organer, knogler mm. Hjernen og alt nervevævet i kroppen ligger ligeledes indkapslet i bindevæv.

Hvad kan bindevævsmassage gøre for dig?

Bindevævsmassage kan bl.a. afhjælpe muskelspændinger, stivhed i kroppen, nakke-, ryg- og lændesmerter, bækkenløsning, hovedpine, svimmelhed, ledsmerter samt dårlig kropsholdning.

Bindevævsmassage består af en blid massageform, hvor bindevævet i hele kroppen aktiveres og afspændes. Vi har som sagt bindevæv overalt i kroppen, og især omkring musklerne kan bindevævet afspænde de aktuelle muskelspændinger man måtte kæmpe med.

Arvæv er også en vigtig del at få afspændt, da det ofte laver en masse ballade i kroppen, og det er aldrig for sent at tage fat i sit arvæv. Arvæv kan være fra dybe eller overfladiske sår, og kan også opstå efter stik ved f. eks. vacciner, blodprøver eller andet. Arvæv kan behandles, uanset hvor gamle de er, hvor dybt de ligger, eller hvordan de er opstået.

Mange folk der har været igennem et kræftforløb med bl.a. strålebehandling, kan have stråleskader i deres organer. Det forsøger jeg at afspænde og balancere med bindevævsmassage kombineret med organmassage.

Bindevævsmassage kan stabilisere dit nervesystem i alle dets forgreninger i kroppen, og har du områder hvor der er skader og det føles følelsesløst, er det muligt at vi kan få vækket liv i det område igen.

Hvis man bare har lyst til velvære, forkælelse og total afslapning, er dette også en fantastisk behandlingsform man kan nyde.

Bindevævsmassage kan tilbydes til alle folk i alle aldre, både til det spæde nyfødte barn, til en person godt op i alderen.

Læse også på siden om Kranio Sakral terapi og siden om organmassage.

https://moniescare.dk/kranio-sakral-terapi

https://moniescare.dk/organmassage/